Se også:

Adventure-tur

 

 

 

Østerssafari

Østerssafari

Kom i nærkontakt med helt friske østers og få gode råd om tilberedning samt den nyeste viden – og få en forståelse for det dyreliv, som eksisterer lige uden for vores dør!

 

Vi mødes på Dansk Skaldyrcenter og ifører os waders, hvorefter vi finder et spændende sted ved fjorden, hvor vi går på østersjagt. Mon vi finder både stillehavsøsters og europæisk fladøsters? Der vil også blive givet gode råd til, hvordan man åbner og tilbereder delikatesserne samt undgår dårlig mave.

 

Der findes en verden af forunderligt liv i Limfjorden, så du vil helt sikkert også møde andre spændende dyr på turen som vi vil fortælle om.

 

Arrangementet afsluttes på Dansk Skaldyrcenter, hvor vi kan nyde dagens fangst, samt et dejligt glas vin. Der vil også blive udleveret smagsfulde opskrifter.

 

De østers du har samlet, må du selvfølgelig tage med hjem!

  

Varighed: ca. 2,5 time

 

Praktisk information:

Vi mødes udenfor Dansk Skaldyrcenter hvor vi ifører os waders – vi råder over waders i mange forskellige skostørrelser.  Kom iført tøj der passer til vejret.  Det er desuden en god idé at have et håndklæde og lidt skiftetøj med, da det tøj man har på, kan blive en smule vådt.  

 

Minimumsdeltagerantal: Der skal minimum være 12 personer tilmeldt for at turen gennemføres. Hvis der ikke er nok tilmeldte til arrangementet vil I blive kontaktet af Morsø Turistbureau.

 

Skulle der være opblomstring af giftige alger, vil arrangementet blive aflyst.

 

Pris pr. person: 195 kr. inkl. moms som inkluderer lån af waders, spand, net mm. et glas vin + opskrifter og en masse østers, som du selv har samlet.

OBS! Denne tur kan ikke bookes i maj, juni, juli og august

Arrangement bookes gennem Morsø Turistbureau. Klik her for at besøge Morsø Turistbureau eller kontakt Turistbureauet på Tlf: 97 72 04 88 

 

 

Tilbage til oplevelser