Biologi i strandkanten
Strandtur med fokus på børnefamilier
Der findes en verden af forunderligt liv i Limfjorden. Få et kig under vandoverfladen, og se hvad der gemmer sig: Muslinger, rejer, søstjerner, tang, småfisk og meget mere. Se dem, fang dem, og lær dem at kende.
Marinbiologi for begyndere
Vi mødes på Dansk Skaldyrcenter, Øroddevej 80, 7900 Nykøbing M.
Med waders og spand finder vi et spændende sted ved fjorden, hvor vi går på jagt med net, vandkikkert og undervands-kamera. Fangsten samler vi i små akvarier og glas og vi snakker om de spændende fund.
Denne aktivitet er mindst lige så interessant for voksne som for børn!
Varighed: Cirka 1 time
Praktisk: Kom iført tøj der passer til vejret. Det er desuden en god idé at have et håndklæde og lidt skiftetøj med, da det tøj man har på kan blive en smule vådt.
Minimumsdeltagerantal: Der skal minimum være 15 personer tilmeldt for at turen gennemføres. Hvis der ikke er nok tilmeldte til arrangementet vil I blive kontaktet af Morsø Turistbureau.
Pris pr. person: 140 kr inkl. moms
Arrangement bookes gennem Morsø Turistbureau. Klik her for at besøge Morsø Turistbureau eller kontakt Turistbureauet på Tlf: 97 72 04 88