Se også:

Wad i skaldyr

Fjordbiologi for børn

Kom og rør ved dyrene fra fjorden!

 

Arrangementet er rettet mod børn (primært 5-12 år) - med røre-bassin, krabbevædeløb og snak om dyrene fra Limfjorden i børnehøjde.

 

Vi samles i Dansk Skaldyrcenters akvariehal hvor vi mødes og fortæller om dyrene i fjorden og deres liv. Der er mulighed for at komme helt tæt på, få hænderne i vand og rør ved dyrene i vores rørebassin. Hvordan føles det mon at røre ved en søpung, en gople eller en søstjerne og hvordan ser en skeletreje ud?

 

I fjorden findes også en masse små planter og dyr som man ikke umiddelbart kan se med det blotte øje – dem får I mulighed for at se på i mikroskop.

 

Der vil også blive lavet små forsøg for at demonstrere dyrenes funktion i økosystemet. Hvordan spiser en søstjerne en blåmusling, hvad og hvordan spiser en blåmusling - kan de gøre vandet ”rent”? 

 

Varighed: Cirka 1 time

 

Minimumsdeltagerantal: Der skal minimum være 15 personer tilmeldt for at turen gennemføres. Hvis der ikke er nok tilmeldte til arrangementet vil I blive kontaktet af Morsø Turistbureau.

 

Pris pr. person: 135 kr. inkl. moms

 

Arrangement bookes gennem Morsø Turistbureau. Klik her for at besøge Morsø Turistbureau eller kontakt Turistbureauet på Tlf: 97 72 04 88

 

 

Tilbage til oplevelser