Det nuværende intensive østersfiskeri med historisk maksimale landinger på 872 tons i 2003 har medført stor efterspørgsel efter østers fra opdræt – et opdræt som i sagens natur må starte med produktion af østersyngel. Denne produktion har fra begyndelsen været et kerneområde for Dansk Skaldyrcenter, men forgående undersøgelser (Østersfase II) viser at lave overlevelsesrater hos østerslarverne i klækkeriet giver alt for lave udbytteprocenter.
Årsagen til de lave danske overlevelser kendes endnu ikke, men flere indikationer peger i retningen af at det kan være sygdom i klækkerifasen der er årsagen til problemet.
Østersfase III - rapporten omhandler identifikation og forebyggelse af sygdom ved produktion af yngel af europæisk østers.
Følgende link fører til rapport inkl. bilag: Østersfase III - rapport
Projektet er gennemført med finansiel støtte fra EU’s fiskeriudviklingsprogram FIUF og Direktoratet for FødevareErhverv (DFFE), Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
