FAQ
Ofte stillede spørgsmål om skaldyropdræt.
På denne side er samlet nogle af de spørgsmål, der oftest bliver stillet i forbindelse med muslingeopdræt.
Hvordan bliver jeg muslingeopdrætter?
Man skal søge om at få et opdrætsområde. Det er en selv, der udpeger det ønskede opdrætsområde. Hvis ansøgningen bliver godkendt, har man lov til at etablere et område og opdrætte muslinger.
Kan jeg selv bestemme størrelsen af et område?
Størrelsen på et opdrætsområde må maksimalt være 250 x 750 meter.
Hvordan undgår jeg, at der er andre der sejler ind i mit opdrætsområde?
Områderne skal være markerede, så der ikke er nogen, der er i tvivl om, at der er et opdrætsanlæg. Der skal være 4 hjørnemarkeringer. Hvis der er over 250 meter imellem 2 hjørnemarkeringer skal der desuden være en mellemmarkering. Alle bøjer på anlægget skal være mærket, dette gælder også hjørnemarkeringerne. På denne måde kan man se hvem de tilhører - også hvis de bliver revet af anlægget. Derudover bliver alle opdrætsanlæg tegnet ind på de officielle søkort, så skibene kan se hvor opdrætsanlæggene ligger.
Hvad får jeg som opdrætter for linemuslingerne?
Afregningsprisen ligger lige nu på omkring 10 kr. pr. kg. muslinger (2007).
Hvor mange muslinger går der på et kg?
Det afhænger selvfølgelig af størrelsen og hvor tykskallede muslingerne er. Når muslingerne er ca. 4,5 centimeter store, går der omkring 50-55 muslinger på et kg.
Hvad er linemuslinger?
Linemuslinger er i Danmark blåmuslinger Mytilus edulis, der er fæstnet til et medie, der hænger i vandet.
Hvad er forskellen på bundmuslinger og linemuslinger?
Der er flere forskelle. For det første er en linemusling hurtigere til at opnå markedsstørrelsen på minimum 4,5 cm. (ca. 10 – 12 måneder). For det andet er der generelt mere kød i muslinger, der er dyrket på line og man undgår ligeledes sand i muslingen, da de hænger i vandsøjlen og derfor ikke er i kontakt med bunden.
Jeg har hørt at der er giftige alger i Limfjorden - er det farligt at spise muslinger?
Nej, det er ikke farligt at spise muslinger. Områder hvorfra muslinger bliver høstet og solgt, skal godkendes af fødevareministeriet inden høsten begynder. Godkendelsen sker på baggrund af både vand- og muslingeprøver fra området som sendes ind til kontrol ugen før der planlægges at høste. Opdrætteren må kun sælge sine muslinger, hvis disse prøver godkendes af fødevareministeriet.
Kan der godt produceres linemuslinger om vinteren?
Ja, det kan der godt, men væksten er meget langsom om vinteren. Det er især en forøgelse af skallens tykkelse, der finder sted hen over vinteren. Om vinteren er der som regel ingen problemer med giftige alger, da de store opblomstringer finder sted i foråret og sommeren. Om vinteren er man således mere sikker på at få sit område åbnet for høst.
Hvorfor er der forskel på skaltykkelsen?
De steder hvor muslingerne vokser meget hurtigt er det ikke altid, at muslingen investerer særlig mange energi i at lægge skal til og derfor er disse muslinger mere tyndskallede end muslinger fra områder med langsommere vækst. Efter en vinterperiode vil muslingerne have lagt ekstra skal til.
Hvornår kan muslingerne høstes?
Muslingerne bliver normalt høstet når de er mindst 4,5 cm lange. De fleste steder kan muslinger af den størrelse høstes allerede efter 8-10 måneder, men der er individuelle forskelle, da muslingerne ikke vokser lige hurtigt i alle områder. Det er ofte godt, at lade muslingerne hænge vinteren over, da der i denne periode bliver lagt ekstra skal til. Mange opdrættere vælger at lade muslingerne blive større end de 4,5 cm, for så opnår de bedre priser. Ofte høster man så 1,5 til 2 år gamle muslinger med en længde på 6-7 cm.
Har linemuslinger ingen fjender?
Jo, det har de. Søstjerner og strandkrabber kan spise blåmuslinger. Søstjerner vil ikke være et stort problem, hvis linerne holdes væk fra bunden, men kan være et meget stort problem, hvis linerne rører bunden. Strandkrabberne spiser kun mindre muslinger og det kan faktisk udnyttes til at få fjernet uønsket yngel fra linerne.
Er der problemer med andre organismer?
Påvækstorganismer som rurer, mosdyr og trekantsorm kan give problemer. Rurer og især trekantsorm kan sidde så godt fast, at de næsten er umulige at få af muslingerne. De kan være så talrige, at muslingerne slet ikke egner sig til fersk konsum. Ingen af de nævnte dyr skader muslingerne og man kan stadig spise muslingerne, men muslingernes skaller ser ikke så pæne ud.
Hvordan fungerer et linesystem?
Systemet er opbygget ved, at der mellem to ankre med en indbyrdes afstand på ca. 250 m udspændes en langline af 14-16 mm nylonreb. Langlinen løftes op i vandsøjlen af bøjer placeret i enderne og med jævne mellemrum i hele linens udstrækning. Ligeledes placeres et antal tyngder med jævne intervaller for at holde linen udspændt i samme dybde. På langlinen hænges yngelsamlere i form af reb eller vævede nylonbændler. Som det kan ses på nedenstående figur ønskes et undersænket anlæg, hvor det kun er endemarkeringerne der kan ses. De resterende bøjer er alle under vandoverfladen. På det skitserede system er vist en single-drop muslingestrømpe, hvor strømpen kun er ca. 2 meter lang. Det er også muligt at lave disse som en flere hundrede meter lang kontinuert strømpe, der så bliver hængt på som en guirlande.
Hvordan får jeg fat i de små muslinger?
Du skal i princippet bare hænge noget reb, bændel eller andet ud i vandet. Muslingelarver svømmer rundt i vandet. Når de er klar til at sætte sig, finder de et egnet sted. Da der er utrolig mange larver i vandet, vil de sætte sig på stort set alle overflader. Der er herefter flere måder at fortsætte produktionen af linemuslinger på. En metode er, at lade de små muslinger vokse sig store der hvor de satte sig på bændlen, rebet eller hvad der blev brugt som yngelopsamler. Denne metode kaldes også den svenske model. Man kan også vælge at tage ynglen af og derefter sortere det og lægge det i strømper. Muslingerne bliver lagt i forskellig størrelse strømper alt efter størrelsen af muslingerne. Fordelen ved dette er, at slutproduktet er mere ens i størrelsen. Denne metode kaldes også den canadiske model.
Falder muslingerne ikke bare af tovene?
Muslinger producerer såkaldte bysustråde. Disse tråde udgår fra en kirtel i foden hos blåmuslinger, og hæfter sig fast til underlaget. Byssustråde er lavet af keratin og andre proteiner og har cirka samme diameter som menneskehår. Byssustråde er meget stærke.
Kan muslingerne vokse inde i strømperne?
Muslingerne bliver ikke inde i strømpen. Derinde er der slet ikke plads til at de kan vokse. Det er meningen, at muslingerne skal kravle ud af maskerne i strømperne og sætte sig fast på ydersiden. Strømpen kommer i sidste ende til at fungere som et reb omgivet af muslinger. Hvorfor er ynglen uønsket? Hvis muslingerne hænges ud i strømper, er det for at opnå et mere ensartet slutprodukt. Dette vil bliver ødelagt af et senere yngelnedslag med små muslinger. Derudover vil ynglen ofte sætte sig i mellem de større muslinger og skubbe dem af, efterhånden som de vokser, hvilket kan betyde et stort tab. Ynglen kan fjernes ved kortvarigt at nedsænke linerne til krabberne på bunden. Krabberne tager de mindste muslinger først, da de er nemmest at håndtere og kan fjerne 60-80 procent af ynglen på kort tid
Hvordan undgår man, at der kommer søstjerner på linerne?
En meget vigtig ting er, at vælge et område der ikke er alt for lavvandet. Der skal således helst være omkring 4 meter vanddybde eller mere. På den måde undgår man, at linerne rører bunden med det samme. Efterhånden som muslingerne vokser, vil vægten blive forøget og det er derfor utrolig vigtigt, at der bliver sat flere bøjer på, så linerne ikke synker ned på bunden. Det vil altså sige, at systemet skal efterses med jævne mellemrum. Er der ingen ulemper ved opdræt af muslinger? Hvis man vil have et godt resultat er der rigtig meget arbejde med at passe anlægget. I vækstsæsonen skal linerne tilses ofte, så de hele tiden hænger i den rigtige dybde og så det undgås at muslingerne når bunden med tab til følge. Derudover skal deer også bruges meget tid på at strømpe og høste muslinger.
